
Udgivelsesdato: 18-08-2025
ISBN13: 9788727225739
Originaltitel: Cuore nero
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Så har jeg midt i min ferie på Øland fået skrevet en anbefaling af en rigtig god bog… 🙂
Jeg har i den senere tid læst og omtalt flere italienske bøger der på hver deres måde har rørt mig… – Silvia Avallones ‘Sort hjerte‘ er også en roman der greb mig med sin historie og blev ved med at blive hængende…
Den 30-årige Emilia har valgt at vende sit gamle liv ryggen og slå sig ned i en næsten forladt landsby i bjergene. Hun vil leve alene og langt væk fra andre mennesker. Det står hurtigt klart at der er en grund til hendes valg. Hun bærer på noget hun ikke kan flygte fra. Avallone fortæller os ikke hvad. Jeg blev nysgerrig og fik lyst til at læse videre. Jeg ville forstå Emilia. Hvem var hun egentlig? Og ville mit syn på hende ændre sig når hele historien kom frem?
Da Bruno kommer ind i hendes liv, begynder den mur Emilia har bygget omkring sig langsomt at slå revner. Men det bliver ikke en almindelig kærlighedshistorie. Bruno er ikke en redningsmand. Han er selv mærket af livet og bærer på sin egen historie. Mødet mellem dem bliver fortællingen om to mennesker der begge må finde en måde at leve med deres fortid på. Flere gange ændrede mit syn på dem sig. Jeg troede jeg forstod dem, men så kom der nye lag til.
Og måske er det netop derfor spørgsmålet om ondskab bliver ved med at dukke op. Hvad er ondskab egentlig? Noget der findes i nogle mennesker? Eller noget der vokser frem når noget går i stykker? Emilia og Bruno har hver deres grund til at stille spørgsmålet, og Avallone lader det stå åbent. Skylden og skammen over det der er sket, slipper man heller ikke bare af med.
Heller ikke årsagerne er enkle. Emilia kommer fra gode og trygge kår og har alligevel gjort noget frygteligt. Andre unge i romanen har manglet omsorg, stabile voksne og muligheder. Hvor var hjælpen før det gik galt? Men mørket får ikke lov til at stå alene. Efterhånden fylder kærligheden og håbet mere. Kan man tage ansvar for store fejltrin i fortiden og leve med dem resten af livet?
Trods historiens mørke nød jeg at være i Avallones verden. Den næsten mennesketomme bjerglandsby, naturen, havet, lyset og stilheden står stadig tydeligt for mig. Sproget er sanseligt og smukt, men også råt og direkte når det skal være. Det fungerer virkelig godt på dansk, og oversættelsen fortjener ros.
Sort hjerte er ikke en roman for alle. Den er mørk og alvorlig og kræver at man giver den tid. Søger man først og fremmest et hurtigt plot eller personer der er nemme at holde med eller tage afstand fra, er det måske ikke den rigtige bog. Men holder man af romaner med mennesker der ikke lader sig forklare så let og spørgsmål der ikke kommer med færdige svar, er der meget at hente. Selv sad jeg tilbage med håb. Vi kan ikke gemme os fra os selv. Fortiden kan ikke gøres ugjort. Men fremtiden kan stadig bygges op…
Forlagsbeskrivelse
SORT HJERTE er en stærk fortælling om forbrydelse og straf. Om tilgivelse og kærlighed. Bruno og Emilia bærer på hver deres hemmelighed. Begge lever de ensomt. Han, fordi han er blevet udsat for ondskab. Hun, fordi hun har begået noget, hun aldrig kan råde bod på. De mødes i den isolerede og forladte bjergby Sassaia i Piemonte, som kun har én anden indbygger. Sammen kæmper de for at finde tilbage i lyset, fri af fortidens skygger.
“Livet spørger ikke om lov, det lader sig ikke planlægge. Tværtimod elsker det at tage røven på én.”
SORT HJERTE har taget de italienske læsere med storm og modtaget flere priser. Romanen er solgt til udgivelse i over 25 lande.
Silvia Avallone (f. 1984) er en af Italiens vigtigste skønlitterære stemmer, og hendes bøger er udkommet over hele verden. SORT HJERTE er hendes femte roman.
Discover more from Peters Verden...
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Hej Peter
« Sort hjerte » gav også mig en god læseoplevelse. Og den gav et interessant indblik i, hvordan det føles at være i ungdomsfængsel. Min eneste indvending mod romanen er, at afsløringen af hovedpersonens forbrydelse blev trukket lige lovligt længe ud.
I øvrigt kan jeg godt lide din anmeldelses konklusion: « Fortiden kan ikke gøres ugjort. Men fremtiden kan stadig bygges op… »
Med venlig hilsen Anne-Kirsten
LikeLiked by 1 person
Kære Anne-Kirsten
Tak for din kommentar og dine pæne ord. Jeg kan godt følge dig i at afsløringen af Emilias forbrydelse trækker ud. For mig var det dog også en del af fascinationen. Jeg ville gerne forstå hende og var spændt på om sandheden ville ændre mit syn på hende.
Din kommentar fik mig til at tænke på ‘At være hvad vi er‘. Begge romaner kredser om mennesker der forsøger at finde deres egen vej i livet. Hos Avallone handler det især om skyld og tilgivelse, hos dig om identitet og retten til at være sig selv. Fælles er den nuancerede skildring af personerne og tilliden til læserens egen dømmekraft.
Jeg husker stadig din roman med glæde. Og hvor er det hyggeligt at vi kan dele vores læseoplevelser!
De bedste hilsner Peter
LikeLiked by 1 person
Tak for dine ord om min roman!
Ja, jeg synes også, det er fint at dele vores syn på skønlitterære værker. I det hele taget bruger jeg meget andres anbefalinger, når jeg skal vælge læsestof.
LikeLiked by 1 person