Bogomtale: ‘Vi var Ulve’ af Sandrine Collette

En mand på vildspor – og en dreng der viser vej…

Forfatter: Sandrine Collette
Forlag: Gyldendal
ISBN-13: 9788702429596
Sideantal: 208

Romanen er læst på E-reolen

Hvordan kan en mand være så brutal og selvoptaget og samtidig så følsom, sårbar og ligefrem morsom? Det spørgsmål fulgte mig gennem Sandrine Collettes  ‘Vi var ulve’.

Collette er en fransk forfatter med flere prisbelønnede romaner bag sig. ‘Vi var ulve‘ er hendes første bog på dansk, en intens psykologisk fortælling om et menneske der tvinges til at konfrontere sig selv.

Fortsæt med at læse “Bogomtale: ‘Vi var Ulve’ af Sandrine Collette”

Boganmeldelse: ‘De otte bjerge’ af Paolo Cognetti

Et venskab mellem bjergene – og alt det usagte…

Sidetal: 200
Udgivelsesdato: 18-05-2018
ISBN13: 9788771804393
Originaltitel: Le otto montagne
Forlag: People´sPress

Rating: 4.5 out of 5.

Det er jo herligt at læse bøger med fremdrift, gang i den… – Men en gang imellem er det også rart at læse i et andet tempo hvor sprog, miljø og relationer er i centrum…

Sådan en bog er’ De otte bjerge‘… – Cognettis lune humor, hans sanselige sprog og hans fine blik for menneskers indbyrdes forhold gjorde romanen til en bog jeg hele tiden havde lyst til at vende tilbage til…

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘De otte bjerge’ af Paolo Cognetti”

Boganbefaling: ‘Berlinerpoplerne’ af Anne B. Ragde

En familiehistorie med humor, varme og meget mellem linjerne…

Forlag: Rosinante
Sidetal: 304
Udgivelsesdato: 29-04-2009
ISBN13: 9788763810579


Anne B. Ragdes ‘Berlinerpoplerne’ udkom i 2004, og mange har sikkert allerede læst den eller set tv-serien. Af en eller anden grund er jeg først blevet opmærksom på romanen nu…

Da moren på gården Neshov uden for Trondheim bliver alvorligt syg og dør, samles hendes tre meget forskellige sønner. Tor er blevet på gården, mens hans to brødre for længst har skabt sig andre liv. Også Tors voksne datter Torunn kommer til Neshov. De er familie, men flere af dem kender knap nok hinanden…! – Den gamle gård, hvor de er vokset op, står med dyr og lugte sanseligt, forfalden, levende og – skal det vise sig – som et samlende midtpunkt, og langsomt folder en ukendt familiehistorie sig ud…

Fortsæt med at læse “Boganbefaling: ‘Berlinerpoplerne’ af Anne B. Ragde”

Bogomtale: Linda Castillo: ‘Tvunget til tavshed’ og ‘Bøn om tavshed’

To spændende krimier fik mig ind i Kate Burkholders verden – men undervejs begyndte jeg også at få problemer med både fortællestilen og Kate selv…

Amishkvinde i Ohio…

Af en eller anden grund har jeg aldrig tidligere fået læst Linda Castillos populære serie om politichefen Kate Burkholder. Det har jeg nu rådet bod på med de to første bøger ‘Tvunget til tavshed‘ og ‘Bøn om tavshed’.

Den første var en rigtig god oplevelse. Castillo kan sit krimihåndværk. Hun skriver med drive, skaber spænding og har med amishsamfundet omkring den lille by Painters Mill fundet et miljø der både er interessant og anderledes. Og så kunne jeg fra begyndelsen godt lide Kate Burkholder.

Fortsæt med at læse “Bogomtale: Linda Castillo: ‘Tvunget til tavshed’ og ‘Bøn om tavshed’”

Boganbefaling: ‘Sort Hjerte’ af Silvia Avallone

En roman om skyld, kærlighed og spørgsmålet om hvem vi egentlig er…

Sidetal: 424
Udgivelsesdato: 18-08-2025
ISBN13: 9788727225739
Originaltitel: Cuore nero
Forlag: Lindhardt og Ringhof

Så har jeg midt i min ferie på Øland fået skrevet en anbefaling af en rigtig god bog… 🙂

Jeg har i den senere tid læst og omtalt flere italienske bøger der på hver deres måde har rørt mig… – Silvia Avallones ‘Sort hjerte‘ er også en roman der greb mig med sin historie og blev ved med at blive hængende…

Den 30-årige Emilia har valgt at vende sit gamle liv ryggen og slå sig ned i en næsten forladt landsby i bjergene. Hun vil leve alene og langt væk fra andre mennesker. Det står hurtigt klart at der er en grund til hendes valg. Hun bærer på noget hun ikke kan flygte fra. Avallone fortæller os ikke hvad. Jeg blev nysgerrig og fik lyst til at læse videre. Jeg ville forstå Emilia. Hvem var hun egentlig? Og ville mit syn på hende ændre sig når hele historien kom frem?

Fortsæt med at læse “Boganbefaling: ‘Sort Hjerte’ af Silvia Avallone”

Boganbefaling: ‘Se dig ikke tilbage’ af Karin Fossum

Krimi: Når den psykologiske dybde og de skæve eksistenser overstråler selve opklaringen…

Forfatter: Karin Fossum
Serie: Konrad Sejer
Forlag: Gyldendal Stereo
Udgivelsesdato: 17. juni 2022
ISBN: 978870237539
Sider: 299

Jeg kendte ikke norske Karin Fossum før ‘Se dig ikke tilbage’. Det viste sig at være en fremragende psykologisk kriminalroman med blik for forbrydelsens mange sider og stor forståelse for mennesker der på forskellig vis befinder sig på kanten. Og så er den bestemt ikke for tøsedrenge og andre sarte sjæle 😱😊

Fortsæt med at læse “Boganbefaling: ‘Se dig ikke tilbage’ af Karin Fossum”

Boganmeldelse: ‘Du kan aldrig være sikker’ af Morten Buschmann

En spændingsroman hvor viden, humor og spænding kæmper om pladsen

Forlag: Forlaget mellemgaard
Sidetal:354
Udgivelsesdato: 19-05-2026
ISBN13: 9788776501587

Rating: 4 out of 5.

Jeg har modtaget et anmeldereksemplar fra Morten Buschmann. Før læsningen stillede jeg forfatteren nogle spørgsmål om arbejdet med bogen. Dem besvarede han velvilligt. Anmeldelsen bygger alene på min egen læseoplevelse.

Morten Buschmann er en ukonventionel spændingsforfatter med et tydeligt særkende. Han har en baggrund som journalist, komiker og dramatiker. Du kan aldrig være sikker er ottende bind i Indhenter-serien hvor vi igen følger efterretningsfolkene Lucas og – især – Annesofie. Romanen kan læses selvstændigt selv om den bygger videre på begivenheder fra de tidligere bøger.

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘Du kan aldrig være sikker’ af Morten Buschmann”

Boganmeldelse: ‘Altid ved din side’ af Marie Vareille

En stærk fortælling om at bryde den voldelige sociale arv…

Sidetal: 368
Udgivelsesdato: 02-06-2026
ISBN13: 9788702439571
Originaltitel: La dernière allumette
Forlag: Cicero

Rating: 5 out of 5.

Jeg har ikke læst noget af Marie Vareille tidligere, men hun har et stort publikum bag sig i Frankrig. Nu er hun for første gang oversat til dansk med en roman der er varmt anbefalet af selveste Valérie Perrin. Det har været en fornøjelse at læse bogen. Den er let at gå til, og jeg synes personerne er beskrevet med en psykologisk dybde og en kvalitet der hæver den højt over gennemsnittet.

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘Altid ved din side’ af Marie Vareille”

Boganmeldelse: ‘Jeg er ikke Catherine’ af Mich Vraa

Mich Vraa vil befri Ernest Hemingways muse fra hans skygge, men det prisværdige projekt og den gode underholdning finder aldrig rigtigt hinanden…

Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 448
Udgivelsesdato: 04-06-2026
ISBN13: 9788727202174

Rating: 3.5 out of 5.

Den amerikanske forfatter Ernest Hemingway er verdensberømt for sine romaner og ikke mindst for sin rå, maskuline stil og sit myteomspundne liv. Hans store gennembrudsroman er krigsromanen ‘Farvel til våbnene‘ fra 1929 som bygger på hans egne oplevelser som såret ambulancesoldat under Første Verdenskrig hvor han forelskede sig i sygeplejersken Agnes von Kurowsky.

I sin nye historiske roman ‘Jeg er ikke Catherine‘ forsøger Mich Vraa at trække den virkelige Agnes ud af Hemingways skygge. I hans berømte bog blev hun låst fast som den tragiske og selvopofrende muse Catherine Barkley, men Vraa vil give den virkelige kvinde hendes egen stemme, så hun fremstår som et selvstændigt menneske. Intellektuelt bakker jeg fuldstændig op om projektet. Det er aktuelt og prisværdigt at flytte fokus fra en mandsdomineret fortælling til historiens oversete kvinder. Alligevel efterlader bogen mig med en vis ambivalens fordi den gode intention ikke forplanter sig til selve læseoplevelsen.

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘Jeg er ikke Catherine’ af Mich Vraa”

Boganmeldelse: ‘Røde Port’ af Nana Holm

Gav et kollektivs frie 1980’er-idealer tidens voksne vinger? – og efterlod de en generation af børn med usynlige ar…?

Forfatter: Nanna Holm
Forlag: Gutkind
Udgivelsesdato: 15/04/2026
Sidetal: 530
ISBN-13: 9788743412724

Rating: 4 out of 5.

Nanna Holms debutroman ‘Røde Port‘ er en klog og undertiden barsk fortælling om en opvækst i en periode som mange af os kan huske. Jeg levede mig med det samme ind i tekstens univers der skiftevis følger de tre barndomsvenner Gry, Mona og Aske i barndommen og i deres voksne liv hvor fortiden trækker dybe spor…

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘Røde Port’ af Nana Holm”