Ny sanselig kortroman af franske Sylvie Bocqui udkommer nu på dansk…
1. udgave / 96 s. / ISBN: 978-87-93316-26-3
Det lille forlag ‘Etcetera’, der har specialiseret sig i udgivelser af fransk samtidslitteratur, udgiver 1.11 denne kortroman som er oversat til dansk af Hans Peter Lund. Prisen bliver 199 kr.
Er du til sydamerikansk litteratur, til Isabel Allende, til Garcia Marquez, til familiekrøniker, til historiske romaner, er der spændende nyt her. Denne roman har det hele – og så på under 200 sider…
Miguel Bonnefoy: ”Arven”, Forlaget Bobo, 192 sider, på dansk ved Nils Schultz Ravneberg, udkom oktober 2022.
Det er så herligt når små forlag tør binde an med at oversætte og udgive ny udenlandsk litteratur. Her er der tale om ‘Den Franske Bogcafes’ forlag ‘Forlaget Bobo’, som absolut er værd at holde godt øje med.
Miguel Bonnefoy er en ung forfatter der allerede har vundet flere priser i Frankrig. ‘Arven‘ Har således vundet de franske boghandleres pris i 2021.
Serierne, der bliver præsenteret af ‘Nabolandskanalerne.dk’, bliver udsendt og kan streames med danske undertekster
‘Den tynde blå linje’ sæson 2, som jeg tidligere har omtalt, har allerede haft premiere…
SVT har offentliggjort deres dramasatsninger for efteråret 2022 – højsæsonen for seriepremierer. Vores svenske naboer viser endnu engang at de er garant for stærke dramaer der kryber ind under huden.
Titel: Dagbog 1942-1944. Hélène Berr, et konfiskeret liv Forfatter: Hélène Berr Bidrag: af Mariette Job ; forord af Patrick Modiano Oversættelse: Hans Peter Lund Forlag: Per Kofod Udgivelsesår: 2008 294 sider Originaltitel: Journal (fransk) ISBN: 9788791654800 Bogen er udsolgt fra forlaget, men kan findes brugt flere steder på Nettet
⭐⭐⭐⭐⭐
Rating: 4.5 out of 5.
For nylig mødte denne bog mig uden for en villa i Hellebæk. Sammen med andre bad den om at få et nyt liv, var til gratis afhentning. Bogen virkede som ny, som var den ikke læst. Hvor er jeg glad for jeg tog den…
Her er tale om en ung fransk-jødisk piges dagbog fra 1942 til 1944 i Paris. Den blev udgivet i Frankrig i 2008 og oversat til dansk samme år. Bogen indeholder forord af den kendte franske forfatter Patrick Modiano og efterskrift af Hélènes nièce Mariette Job. Inden sin deportation til Auschwitz gav hun dagbogen til sin forlovede Jean Morawiecki, og den er mere end et halvt århundrede i privat besiddelse. Hélène dør i Bergen-Belsen i april 1945, få dage før befrielsen.
Den gode krimiserie fra Malmø har netop haft premiere på ny sæson på Svensk TV 1 med danske undertekster…
Var du sidste år – som vi her i huset – glad for den svenske politiserie ‘Den tynde blå linje’ om livet omkring en politistation i Malmø, kan jeg glæde dig med at anden sæson netop har haft premiere på Svensk TV 1 med danske undertekster. De første afsnit er sendt og kan streames via Yousee – eller det selskab du streamer fra.
Kan du ikke tage SVTV1, vil jeg tro at serien snart kan streames via DR – som jo købte og udsendte første årgang…
Hvad sker der med en gymnasieelev i et akademisk og velfungerende hjem når forældrene efter 29 års ægteskab skal skilles? Hvordan skal drengen skabe sin egen identitet når faderen flytter fra villaen med en ung kvinde, og moderen samtidig i sorg fuldstændig går i hundene og fyldes af håbløshed, bitterhed, selvmedlidenhed og selvdestruktion..?
Den dansk/amerikanske skuespiller Connie Nielsen får stor ros for sin præstation
Connie Nielsen skamroses af Bo Tao Michaëlis i ‘Filmmagasinet Ekko’ for sin præstation som Karen Blixen – selv om hun ikke ligner forfatteren.
En ny serie om Karen Blixen‘Drømmeren’ i seks afsnit på Viaplay har netop haft premiere .
Jeg har tidligere på bloggen omtalt forskellige Blixen-projekter der er blevet realiseret, eller som er på vej, ikke mindst ‘Pagten’ af Bille August.
Hvor ‘Pagten’ er et psykologisk kærlighedsdrama med den unge forfatter Thorkild Bjørnvig i centrum mellem tre kvinder – hvoraf Karen Blixen er én af dem – vælger denne produktion med Connie Nielsen i hovedrollen en anden vej. Den vælger at fokusere entydigt på Karen Blixen, på den forvandling der finder sted da hun vender hjem fra Afrika hvor hun er gået fallit, har fået syfilis og har mistet sin elskede Denys Finch Hatton. Vi ser hende udvikle sig fra syg og skrøbelig forfatterspire til at blive en verdensberømt forfatter. Der er altså i serien tale om en kendt skabelon hvor en kvinde udvikler sit potentiale på trods af modstand fra alle sider, ikke mindst fra mænd.
Et godt britisk bud på en serie til aftenkaffen med træk fra ‘nordic noir’-serier som ‘Broen’…
Politiinspektør Cadi John spilles overbevisende af Sian Reese-Williams…
I forrige opslag roste jeg DR’s indkøbere for at have erhvervet rettigheder til fremragende britiske serier. Det drejede sig bla om ‘Sherwood’ hvortil der er kommet endnu en interessant anmeldelse, se under links nedenfor..
Nu har jeg i bagkataloget fundet endnu en fornem britisk serie. Det drejer sig om ‘Hidden’ – eller ‘Det Skjulte’ som den er blevet døbt på dansk. Den består af tre sæsoner med hver seks timelange afsnit der alle kan streames gratis fra DR.dk. Hver sæson har sin afsluttede case. Regitze og jeg er godt i gang med at se anden årgang
Her er en gave til alle os der holder af britiske krimiserier når de er bedst. ‘Sherwood’ har det hele…
‘Sherwood’ er en britisk krimiserie i seks en-times afsnit fra BBC
I de seneste år har DR indkøbt mange seværdige tv-serier i udlandet hvilket jeg tidligere har omtalt på bloggen. Sommetider når disse serier ikke til sendefladen, men kan kun ses på dr.dk…
Nu har DR indkøbt miniserien ‘Sherwood’ fra BBC. Serien foregår i en tidligere mineby nær Nottingham hvor der sker to mord – det første ovenikøbet med armbrøst! Mordene viser sig hurtigt at have sammenhæng med en minearbejderstrejke 30 år tidligere…
Denne roman er et skæbnedrama og en af de mest indfølende bøger jeg har læst længe. Den får min varmeste anbefaling….
Udgivelsesdato: 20-05-2022 Titel: Annas Sang Forfatter: Benjamin Koppel Forlag: Gyldendal ISBN-13: 9788702324648 Sidetal: 509
For mit indre øre kan jeg svagt høre Benjamin Koppels følsomme saxofon i signaturmusikken til serien ‘Anne og Anders i Europa‘ og funderer over at han minsandten også kan skrive den fineste roman… – Sikke et multitalent, sikke en alsidig begavelse…
Mundtligt er han heller ikke tabt bag af en vogn – hvilket I vil kunne forvisse jer om ved at se videoerne med præsentationen af romanen og samtalen om Anna – der er inspiration til bogens hovedperson Hannah. (Links nedenfor).