Bogomtale: ‘Vi var Ulve’ af Sandrine Collette

---

Hvordan kan en mand være så brutal og selvoptaget og samtidig så følsom, sårbar og ligefrem morsom? Det spørgsmål fulgte mig gennem Sandrine Collettes  ‘Vi var ulve’.

Collette er en fransk forfatter med flere prisbelønnede romaner bag sig. ‘Vi var ulve‘ er hendes første bog på dansk, en intens psykologisk fortælling om et menneske der tvinges til at konfrontere sig selv.

Liam lever med sin kone Ava og deres femårige søn Aru i et øde bjergområde langt fra andre mennesker. Da en tragedie rammer familien, står han alene med drengen. På en ridetur gennem bjergene må han forholde sig til et ansvar han aldrig har ønsket.

Jeg blev hurtigt fascineret af Liams modsætningsfyldte temperament. Collette lever sig overbevisende ind i denne mand der både er brutal, følsom, selvbedragende og overraskende selvbevidst. Hans begrænsede skolegang præger sproget der er mundtligt og springende med sparsom tegnsætning. Vreden, humoren og sårbarheden ligger i selve måden han udtrykker sig på. Jeg holder meget af formen, men nogle læsere vil sikkert finde den krævende. Liam er jæger, observant og holder af naturen som han skildrer så det er en sand fornøjelse at læse. Hans forhold til bjergene og dyrelivet fortæller os meget om ham…

Collette dømmer ikke Liam, men overlader det til os at tage stilling. Det er en af romanens kvaliteter. Efterhånden blev min fascination dog blandet med irritation. Vi er næsten uafbrudt inde i Liams hoved hvor han kredser om sin vrede, sin sorg og sine svigt. Han gennemskuer ofte sig selv uden at ændre adfærd. Indimellem forklarer han sine følelser så grundigt at der bliver mindre tilbage for læseren at opdage. Enkelte steder synes jeg også at hjertet løber over hos forfatteren, og at hendes poetiske formuleringer trænger sig ind i Liams stemme.

Gentagelserne og de mange selvforklaringer begyndte at trætte mig. Flere gange overvejede jeg at lægge bogen fra mig. Alligevel læste jeg videre fordi Liam blev ved med at optage mig, også når jeg næsten ikke kunne holde ham ud.

Efterhånden begynder noget at forandre sig. Liam omsætter langsomt sin selvindsigt til handling, og Aru træder frem som et menneske med sin egen vilje, sårbarhed og sit mod. Han er ikke længere blot genstand for Liams frustrationer. De små øjeblikke mellem far og søn er noget af det smukkeste i romanen. De gav mig det håb jeg havde savnet undervejs.

At Liam lærer at tage ansvar for sin søn og til sin egen overraskelse får stærkere og stærkere følelser for ham, kommer nok ikke som den store overraskelse. Men for at nå dertil møder han mange bump på vejen…

Da den ydre dramatik for alvor tager over, skifter romanen karakter. Collette viser nu også et sikkert greb om spændingen. Pludselig kunne jeg ikke læse hurtigt nok…

‘Vi var ulve’ har fascineret, irriteret og grebet mig. Liam er ikke let at holde af, men heller ikke let at slippe. Hvor længe kan vi forstå et menneske der erkender sine svigt, men bliver ved med at gentage dem?

Jeg er glad for at jeg fulgte Liam og Aru helt til vejs ende…

---

Forlagsbeskrivelse:

Liam bor i bjergene med sin hustru Ava og deres lille søn Aru. Bjergene, naturen, ulvene og Ava er hele hans verden. Men da han en dag kommer hjem fra jagt, fornemmer han med det samme, at noget er helt galt. Bjørnespor leder ham mod Ava, som ligger kvæstet på jorden. Under hendes skørter gemmer deres 5-årige søn sig. Da Ava fornemmer, at Aru er i sikkerhed, ånder hun ud.

Midt i sorgen og raseriet over Avas død står Liam alene tilbage med en søn, han aldrig har haft et forhold til. Overbevist om, at livet i den barske natur ikke er et liv for børn, beslutter Liam sig for at aflevere Aru hos nogle slægtninge i byen. De drager afsted til hest – men tingene går ikke, som Liam har forestillet sig. Og da slægtningene afviser hans søn, må han finde sin vej tilbage – mod sit hjem, og mod sin rolle som far.

Vi var ulve er en smuk, barsk og hjertegribende fortælling om at miste og om at få noget igen, der er større end sorgen: Det barn, man aldrig før har kendt. Det er en roman om at leve i ét med naturen, afskåret fra civilisationen og alt, hvad den står for, og om at kæmpe for det, man tror på. En roman om overlevelse, svigt og håb, og om at finde sig selv som far.

Romanen har modtaget Jean Giono-prisen og gymnasieelevernes Renaudot-pris samt var finalist til den franske boghandlerpris, Prix des libraires, 2023.