Foråret truer! – Er du klar til hygge/neglebidende uhygge og lade dig udfordre af spændingsromaner? Hvis du har lyst til at forsvinde ind i en fængslende bog, kommer jeg her med nogle forslag til tre meget forskellige serier…
Den første serie jeg vil nævne er ‘Malin-serien’ af Camilla Grebe. Den består indtil videre af fem bind hvoraf jeg har læst de to første: ‘Når isen brister’ (som jeg har skrevet en ret begejstret omtale af, se her) og ‘Husdyret’. Jeg er så vild i varmen at jeg også har investeret i den seneste roman i serien ‘Alle lyver’ (fra 2021). Den sjette roman i serien skulle efter sigende være undervejs…
Et af fransk samtidslitteraturs hovedværker, der omhandler kvindeliv og efterkrigsgenerationens vilkår, er nu oversat til dansk. Der er tale om højst interessant og anbefalelsesværdig læsning. Læseren risikerer at blive klogere på sig selv… 🙂
Annie Ernaux’s værk ‘Årene’ anses som et hovedværk i nyere tids fransk litteratur og sammenlignes af anmeldere med Marcel Prousts‘På Sporet af den Tabte Tid’. Bogen udgør et både præcist, intimt, poetisk og sanseligt monument over fransk kvindeliv i perioden fra 1940’ene til cirka 2007. Den omhandler en person der kan være Annie Ernaux selv og hendes liv fra den beskedne opvækst i et arbejdermiljø i Normandiet til status som højt uddannet underviser og feteret forfatter i Paris. Samtidig er den i lige så høj grad en fortælling om alle de andre, hele den generation, der ligesom Ernaux blev født under 2.Verdenskrig i Frankrig.
33 boganmeldelser er det indtil nu blevet til på bloggen i 2021. Hvilke bøger sidder bedst fast på nethinden?
I 2022 ser jeg bl.a. hen til at læse Annie Ernaux. Øverst til højre på reolen i baggrunden skimtes en klassiker på min læseliste: ‘Anna Karenina’ som jeg fandt i denne smukke udgave på et lokalt antikvariat….
Det har været et dejligt læseår for mig. Nu, da jeg er gået på pension, har jeg pludselig alle muligheder for at komme efter alt det jeg ikke tidligere har haft tid til.
Desuden er jeg kommet i gang med bloggen i år og har nu 70 følgere – hvilket jeg er lidt stolt af… 🙂
Sjette bind i serie af spændingsromaner fra det fransksprogede Canada
Louise Penny: ‘Begrav dine Døde’ Forlag: Hr Ferdinand Udgivelsesdato: 26-11-2020 Sidetal: 442
⭐⭐⭐⭐
Rating: 3.5 out of 5.
Louise Penny har længe stået på min liste over forfattere jeg gerne vil læse. Jeg har set begejstrede anmeldelser af hendes spændingsromaner og synes det er interessant at hun beskæftiger sig med Québec. Som gammel fransklærer har jeg beskæftiget mig meget med – og været fascineret af – det fransksprogede Canada, herunder af Québec hvor jeg har rejst rundt arbejdsmæssigt og på ferie. Interessant også at hun netop nu i samarbejde med Hillary Clinton har udgivet en roman der netop er blevet oversat til dansk med titlen ‘Tilstand af Terror’
‘Sølvblik’ – endnu en spændingsroman fra spiongenrens mester…
Oprindelig titel: ‘Silverview’ Forfatter: John Le Carré Gyldendal: udgivet 12/10/2021 ISBN: 139788702342369 Sidetal: 272
John le Carré er en engelsk forfatter som er kendt for sine spændings- og spionromaner hvor han udnyttede sin baggrund som tidligere efterretningsagent. De fleste af hans romaner omhandler spionage under “den kolde krig” og skildrer britiske efterretningsagenter som alt andet end heroiske funktionærer der er fuldt bevidste om den moralske dobbelttydighed i deres arbejde.
Christian Jungersen udgiver stor ny samtidsroman….
Titel: DU KAN ALT Forfatter: Christian Jungersen Forlag: Gyldendal ISBN: 9788702338508 Sider: 752 Udgivelsesdato: 24-09-2021
Christian Jungersen er en af vores mest spændende forfattere. Jeg har med stor fornøjelse læst ‘UNDTAGELSEN’ og ‘DU FORSVINDER’. Nu er Jungersen efter 12 år klar med sin nye bog ‘DU KAN ALT’. I en tid hvor rigtig mange romaner handler om kvindeliv, er der her tale om en mand i midtvejskrise.
Shuggie Bain er en hjertegribende historie om et varmt mor/søn forhold i et kuldslået og forarmet miljø i 1980’ernes Glasgow…
Forfatter: Douglas Stuart Forlag: Politikens Forlag ISBN: 9788740069174 Sprog: Dansk Originalsprog: Engelsk Originaltitel: Shuggie Bain Sider: 496 Udgivelsesdato: 18-05-2021
En af sommerens store læseoplevelser for både Regitze og mig har været ‘Shuggie Bain’ af debutanten Douglas Stuart. Romanen har vakt genlyd overalt, er oversat til mange sprog – herunder dansk – og har fået den prestigefyldte ‘Booker Prize’, Storbritanniens fornemste litteraturpris.