
Ikke mange bogomtaler jeg læser kommer på bloggen, men her er nogle værker der virkelig fortjener omtale, synes jeg…

Ikke mange bogomtaler jeg læser kommer på bloggen, men her er nogle værker der virkelig fortjener omtale, synes jeg…

Da jeg for et par år siden var på Færøerne, mødte jeg denne indbydende og imponerende statue i bygden Mikladalur – der ligger stormomsust og smukt på den afsides nordlige ø Kalsoy med 800 meter høje fjelde og havet som baggrund.
Den imponerende, tre meter høje broncestatue med den spektakulære beliggenhed ved det sydende hav så jeg umiddelbart som symbolet på menneskets kamp med en barsk natur – og især som en besyngelse af kvinden der får tilværelsen til at hænge sammen under vanskelige vilkår. Alene beliggenheden peger på sådan en tolkning…
Imidlertid blev statuen, der er lavet af den færøske billedhugger Hans Pauli Olsen, sat op den 1. august 2014 til minde om sagnet om ‘Sælkvinden’ (‘Kópakonan’). Den står på det sted hvor en sælkvinde – i følge sagnet – for nogle hundrede år siden steg op af havet og op på strandbredden ved Mikladalur.
Fortsæt med at læse “‘Sælkvinden’ på Kalsoy. En statue, et gammelt færøsk sagn og en bog..”
Siri Hustvedt, der til trods for sit norsk klingende navn anses for en af USA’s bedste nulevende forfattere, har fået genudgivet et af sine hovedværker på dansk.
Hun fik sit gennembrud med romanen ‘Det jeg elskede‘ i 2003. Nu genudgives den som en smuk gavebog der vil klæde enhver bogreol. Et must for alle Hustvedt-fans.
‘Det jeg elskede’ følger to familier – kunstnere og intellektuelle – i New York. Som naboer i et hus i SoHo deler de både store glæde og dyb sorg…
Bonusinfo
Bogmagasinet bog.dk har lavet en oversigt over hendes værker med omtale: ‘Gå på opdagelse i Siri Hustvedts fantastiske forfatterskab’
Carsten Jensen har skrevet en vildt fabulerende krønike om sin barndoms by Marstal på Ærø – og om dens indbyggere gennem 100 år…

Den har længe ligget og gloet på mig på reolen, den lysende gule, mægtige mursten… Særlig i solskin gjorde den opmærksom på sig selv…. – Åh, jeg måtte snart gå ombord i de 700 sider… – men udsatte det endnu engang…. 🙂
Nu er jeg blevet færdig med dette imponerende og digre værk. Vildt fabulerende og voldsom historieskrivning om en skipperby og om dens beboere gennem 100 år…
Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘Vi, De Druknede’ af Carsten Jensen”
Den ungarske forfatters roman ‘Det Store Stilehæfte’ og de to opfølgende romaner udkom på fransk i 1987-92 og blev straks bedømt til at være mesterværker.
Fortsæt med at læse “Bogomtale: “Det mindste, store mesterværk”… Agota Kristofs roman ‘Det Store Stilehæfte’ er blevet genudgivet på dansk”Jeg skriver snart anmeldelser af dem begge…
Vil du gerne købe klassisk litteratur billigt? Og har du en ebog-læser? SE HER!

Jeg er netop blevet opmærksom på Forlaget ‘Bibliotek 1800 – klassikere på dansk’.
Forlaget præsenterer flere hundrede titler – både hovedværker og mindre kendte danske – eller udenlandske værker i dansk oversættelse – fra 1800 til 1945 til en særdeles attraktiv og lav pris.
Fortsæt med at læse “Køb klassisk litteratur på dansk billigt…”Har du mod på at læse klassikere? – Se her…

Der kommer for tiden en række ny- og genudgivelser i forlagenes klassikerserier ofte med støtte fra Statens Kunstfond.
Gyldendal har danske og internationale hovedværker, de øvrige forlag tilbyder genudgivelser af internationale klassikere.
Fortsæt med at læse “Bognyt: Nyudgivelser i forlagenes klassikerserier”Læs denne boganmeldelse af en ubarmhjertig og intens historie der handler om kærlighedens væsen, om erotisk besættelse og begær…

Kan man i 2021 læse og have fornøjelse af at læse en romantisk novelle fra 1874?
Jeg kan i høj grad. ‘Skovbrynet’ er en ubarmhjertig og intens historie der handler om kærlighedens væsen, om erotisk besættelse og begær, om kærligheden som noget momentant og kompliceret, om det usagte… – Kan vi ikke alle nikke genkendende til det?
Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: ‘Skovbrynet’ af Theodor Storm”En bog om en lille syrisk drengs opvækst i et strengt islamisk miljø.. hans bevidstgørelse og afstandstagen der bringer ham på flugt mod en ny tilværelse i Frankrig…

“(…) Tårerne løber ned over mine kinder. De giver os vand, jeg drikker og glemmer at sætte kapslen på flasken. Jeg spilder lidt vand på jorden. Jeg føler at dette vand, blandet med mine tårer, vander tabte frø som en dag vil blive identitetsløse træer.”
… tanker på flugten mod den ny tilværelse i det fremmede Europa…
Denne lille roman handler om en drengs opvækst i et brutalt islamisk miljø med religion som afgørende omdrejningspunkt, en opvækst som kunne have gjort ham til terrorist… Men den handler også om udvikling, om bevidstgørelse, afstandstagen fra miljøet og islam, om at blive flygtning, om at finde en voksenidentitet som ateist..
Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: Omar Youssef Souleimane: “Den lille terrorist””